Ukvalificeret tolkning i det danske retssystem svækker retssikkerheden for ikke-dansktalende borgere. Løsningsforslag fra forskere og brancheorganisationer ligger klar, men politisk ansvarstagen på området udebliver fortsat.
Af Anne Luna Skallerup Andersen & Marie Møller Maschoreck
Husker du, hvordan det var at se film på et fremmedsprog, da du var barn? Hvordan dine forældre måtte oversætte efter bedste evne, for at du kunne følge med. Det kan også være, at du var den, der skulle referere de vigtigste pointer, når der var filmaften. Og lad os nu være ærlige. Der kunne da godt lige være et par smuttere i løbet af en to timer lang Harry Potter-film.
Det har formentlig ikke gjort den store forskel for din forståelse, at du en gang imellem lige missede en replik eller to. Men forestil dig så at sidde som sigtet i en retssag, hvor en tolk er din eneste mulighed for at følge med i, hvad der sker.
I det danske retssystem bliver der tolket på omkring 145 sprog og dialekter. Tal fra Domsstolsstyrelsen viser, at der i 2022 har medvirket en tolk i 5945 straffesager. Som det er nu, stilles der dog ikke krav til, at tolken er kvalitetssikret med en uddannelse eller et certifikat.
Flere aktører har længe forsøgt at gøre opmærksom på den kritiske tolkesituation i det danske retsvæsen. Fra politisk side er man lydhør over for problemerne, men opråbene har endnu ikke resulteret i nye tiltag på området.
Arbejdsmarkedets parter har på det seneste forsøgt at skabe større efterspørgsel på uddannede tolke. Man håber, at det kan være med til at bane vejen for en uddannelse og certificeringsordning, som skal medvirke til at forbedre retssikkerheden for ikke-dansktalende borgere.
Før 2016 var det muligt at uddanne sig inden for retstolkning ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
Fotos: Marie Møller Maschoreck
Intet krav om kvalitetstjek
Knap syv ud af ti tolke i det danske retsvæsen har ikke en uddannelse. Det viser Rigsrevisionens seneste gennemgang af myndighedernes brug af tolkeydelser fra 2023. Forklaringen findes i, at de sprog, der hyppigst anvendes i danske retssager, er minoritetssprog, som man i Danmark ikke har mulighed for at uddanne sig i. Antallet af danske tolke uden uddannelse er altså ikke i sig selv et problem. Problemet opstår, idet der ikke stilles krav om certificering af retstolkene uden uddannelse.
Professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Martha Sif Karrebæk, siger i den forbindelse:
“Generelt handler det om, at der ikke er sikkerhed for, at tolkene er kompetente. Faktisk kender vi hverken til deres sproglige færdigheder eller domænefærdigheder. Det kan være et problem, hvis de ikke ved nok om retssystemet og dansk retspraksis, fordi de så ikke kan tolke korrekt og passende.”
Også Tina Paulsen Christensen, ph.d. ved Aarhus Universitet og forsker i dansk retstolkning deler opfattelsen:
“Vi har et retssikkerhedsmæssigt problem i Danmark, hvor tolkesituationen er voldsomt kritisk. Borgere, som møder en sproglig barriere, kan ikke få den hjælp og ligestilling i samfundet, de reelt har krav på.”
Af Rigsrevisionens notat fremgår det desuden, at 8 procent svarende til 105 tolke slet ikke har erfaring med tolkning inden for retsvæsenet. Konklusionen lyder:
“Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriets indsats for at sikre tolkeydelser af en tilfredsstillende kvalitet har været mangelfuld.”
Justitsministeriet har ikke ønsket at besvare kritikken.
Se videoen og bliv klogere på de typiske årsager til fejltolkning
Syv ministerier er på sagen
Tilbage i 2015 besluttede man at afskaffe beskikkelsesordningen på tolkeområdet. Det betyder, at tolk ikke længere er en beskyttet titel. Da beskikkelsesordningen røg, blev tolke- og translatøruddannelserne overflødige, og det har derfor ikke været muligt at uddanne sig til retstolk siden.
Da det efterfølgende blev foreslået af Enhedslisten, at Danmark på alle punkter skulle leve op til kravene i det europæiske tolkedirektiv, stemte et flertal i Folketinget imod.
Med finansloven for 2020 blev der nedsat et tværministerielt udvalg, som skulle forsøge at forbedre situationen på tolkeområdet. Udvalget går på tværs af syv ministerier. Forventningen var, at man kunne afslutte arbejdet i løbet af 2022. Forslagene lader dog vente på sig. Fra Uddannelses- og Forskningsministeriets presseafdeling lyder det:
“Arbejdet i det tværministerielle tolkeudvalg er blevet forsinket på grund af Covid-19 og efterårets folketingsvalg. Man forventer fra udvalgets side, at arbejdet snarest kan færdiggøres. Det er på trapperne – som så meget andet.”
Ifølge brancheorganisationen Translatørforeningen er det ikke et ukendt mønster:
“Vi har aldrig fået at vide, at politikerne ikke ville gøre noget. De skubber bare altid ansvaret videre. Sagen er gået fra Justitsministeriet til Undervisningsministeriet, som så lige afventer svar fra Sundhedsministeriet. Det hele bliver skubbet rundt, så der ikke er nogen, der har ansvaret for det,” siger tolkeordfører for Translatørforeningen, Carina Graversen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet besvarer kritikken ved at henvise til ministeren, Christina Egelunds, tidligere svar. Her lyder det blandt andet:
“Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvordan der skal følges op på tolkeudvalgets anbefalinger.”
Sager må omberammes
Fra forskernes og brancheorganisationernes side, har man længe anbefalet en løsning, som skal sikre kvaliteten af tolkning i minoritetssprog:
“Det er en politisk prioritering, og det er klart, at det koster penge at sørge for det her. Men når man ikke gør det, så kan det altså have ret store konsekvenser. Retssystemet har i den grad brug for, at man får oprettet både certificering og uddannelse igen,” siger sprogforsker Martha Sif Karrebæk.
Som det er nu, sker det nemlig af og til, at en tolk bliver tilkaldt uden at have de nødvendige kompetencer i den pågældende retssag. Det har tidligere rådsmedlem for Advokatsamfundet, Charlotte Krarup, erfaringer med:
“Det har en kæmpe ressourcemæssig betydning, når man bliver nødt til at afbryde et retsmøde, fordi tolken ikke har den kvalitet, der skal til. Det har jeg selv været udsat for, og det har rigtig mange af mine kolleger også.”
Ved byretterne blev tre sager omberammet i løbet af to måneder i efteråret 2021, fordi tolken enten udeblev eller havde forkert sprog eller dialekt. Det viser den seneste analyse foretaget af Domstolsstyrelsen.
Retten i Aarhus var en af de retter, der i efteråret 2021 måtte omberamme et retsmøde på grund af tolkens forkerte sprog eller dialekt.
Fotos: Anne Luna Skallerup Andersen
Intet quickfix
Ifølge Martha Sif Karrebæk kommer man automatisk længere væk fra dommer og advokater, hvis man har brug for en tolk:
“Når man står i en sværere position og har sværere ved at forstå, hvad der foregår, er det sindssygt vigtigt at have en kvalificeret tolk, som kan hjælpe, så godt det overhovedet er muligt, med at mindske afstanden fra myndighederne til den sigtede eller tiltalte.”
Men selvom der kan ske fejl, som kan have retssikkerhedsmæssige konsekvenser, så vurderer Charlotte Krarup ikke, at tolkebrugere er dårligere stillet:
“Jeg synes, der findes rigtig mange dygtige tolke, og jeg har også mødt rigtig mange kompetente tolke, som ikke har nogen uddannelse, men som har en lang erfaring.”
For Carina Graversen fra Translatørforeningen er det bekymrende, at man på baggrund udelukkende af erfaring kan kalde sig kvalificeret tolk, fordi man potentielt har øvet sig på andres bekostning. Hun sammenligner det med at hyre en ukvalificeret person ind til at foretage en kirurgisk operation eller stille en diagnose:
“Selvfølgelig er erfaring godt, men tolken er nødt til at have en sproglig base og en viden på det område, som tolken arbejder indenfor.“
Tina Paulsen Christensen tilføjer:
“Vi har ikke bedre tolke. Vi bliver nødt til at bruge dem, vi har. Det er på mange måder et uløseligt problem på den korte bane, og der er ikke noget quickfix her.”
Ny overenskomst skal skabe efterspørgsel på uddannede tolke
Tidligere i år blev Danmarks første brancheoverenskomst for tolke indgået i hovedstaden mellem HK Danmark og Kooperationen.
Ifølge Olfert Kristensen, organiseringskonsulent ved HK Danmark, er overenskomsten en klar reaktion på, at der i lang tid ikke har været politisk initiativ på området:
“Nu har vi prøvet i mange år at råbe politikerne op, og vi har prøvet på at komme på finansloven med nogle forslag til et uddannelsessystem og et testsystem, men vi har slet ikke kunnet komme igennem med noget som helst. Derfor har vi valgt den anden vej. Og den anden vej er jo, at arbejdsmarkedets parter begynder at aftale nogle ting. Det har vi så gjort med brancheoverenskomsten.”
Et led i overenskomsten er at sikre, at en arbejdsgiver vælger den uddannede tolk over den uuddannede. Forventningen er, at overenskomsten vil skabe en større efterspørgsel på uddannede tolke.
Fra Københavns Professionshøjskole har man allerede givet udtryk for, at man sagtens kunne forestille sig at oprette et tolkecenter, der kunne danne rammen om en uddannelse og certificeringsordning.
Olfert Kristensen mener dog stadig, at der findes en mere effektiv løsning på problemet:
“Det ville jo gå hurtigere, hvis man lavede en lovgivning i morgen, der sagde, at nu skal man have en uddannelse for at tolke.”
Carina Graversen siger:
“Når en politiker siger ja til et forslag, så skal de have en pose penge med. Den pose penge skal de kæmpe for i nogle finanslovsforhandlinger, og der bliver tolkning desværre nedprioriteret.”
Inspiration fra nordiske nabolande
Da uddannelserne stadig eksisterede, var det økonomiske hensyn og for få studerende, der gjorde, at man flere steder måtte nedlægge uddannelserne. Derfor kunne man selvfølgelig godt frygte, at det samme ville ske, hvis uddannelserne blev genoprettet.
Hertil siger Martha Sif Karrebæk:
“Det er jo et spørgsmål, som gælder for hele uddannelsessystemet. For hvad skal der egentlig til for at have en uddannelse i Danmark? Er det, at den på en eller anden måde skal være økonomisk rentabel, eller er det, at vi faktisk har brug for en færdighed?”
Carina Graversen håber, at man i Danmark vil lade sig inspirere af den certificeringsordning for tolke, som sidste år trådte i kraft i Norge:
“De lande, vi normalt sammenligner os med, har uddannelse og certificeringsordninger, så de sikrer, at deres retstolke har en faglig baggrund. I Norge, Sverige og Finland har man erkendt for mange år siden, at tolke i retsvæsenet selvfølgelig skal være uddannede og certificerede, så de kan bistå de andre højtuddannede fagfolk, der sidder i retten.”
NOTE: Det tværministerielle tolkeudvalgs rapport udkom d. 2. juni 2023.
Det har efter artiklens udgivelse desuden været muligt at få en skriftlig kommentar fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen:
“I venstre mener vi, at kvalificeret tolkning er afgørende for retssikkerheden. Vi tager det derfor alvorligt, når Translatørforeningen og Advokatsamfundet efterspørger mere uddannelse for tolke og øget kvalitetssikring af tolkning. Derfor er det også værd at overveje, om der bør foretages ændringer, så vi kan sikre bedre forhold og mere kvalificerede tolke i Danmark. Der indledes snart forhandlinger om domstolenes økonomi, og jeg vil overveje, om dette emne kan tages op under disse drøftelser. Hvis der er stærk opbakning fra andre partier til at se på de generelle vilkår og rammer for tolkeområdet, er vi i Venstre ikke imod det.”